Tilpasset søgning



VIL DU IND?
Send mig en mail, så vil jeg lukke dig ind hvis vi er gode venner.
Klinksgaard.dk / Opskrifter / Weber grill / Pizza på Weber grill
10 GRATIS råd om din Weber grill ...

Pizza på Weber grill

AddThis Social Bookmark Button

Når først du har prøvet at lave pizza på Weber grill, er det slut med købepizza.

Det smager fantastisk, og så kan hver især designe sin helt egen pizza.

 

Det værste er, at den første når at spise sin pizza før den sidste har fået lavet sin. Selvfølgelig er det nemmest hvis alle vil have det samme, så man kan dele, eller laver flere områder på hver pizza, med forskelligt fyld.

Et lille tip er at bruge Nettos den bedste pizzadej (og eneste), den kan deles i fire, så der kan være fem stykker på stenen ad gangen. Det er smart! Og så får man ikke griset fingrene af ulækker hjemmelavet dej ;-)

Når vi er mange, kan det bare ikke lade sig gøre, for så er der lidt ventetid. Selvfølgelig kan børnene få først, så de voksne kan hygge sig i ro og fred mens børnene leger. Det var vel også et godt tip!

Alternativet her er at dele dejen i 8 stykker, så det bliver til mini-pizza. Det er også et hit hos ungerne.

Ingredienser

Pizzadej

  • 500 g mel (evt. 1/3 durum/pizza mel eller blandet)
  • 3 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 15 g gær
  • 10 g salt

Udrør gæren det håndlunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt godt sammen til en smidig dej.
Lad dejen hæve ca. 1 time i en oliesmurt skål.
Ælt dejen godt, og del den i tre. Pak dejen ind i folie, og lad den koldhæve i ca. 15 min i køleskab.
Dejen er holdbar et par dage i køleskab, og kan fryses ned til senere brug.

Tomatsauce

Det hele blandes sammen, og opvarmes til kogepunktet.

Tilbehør/fyld

  • Skinke, den firkantede fra Netto der skæres i små tern, eller ...
  • Kyllingestrimler
  • Majs
  • Salat
  • Tomater
  • Peberfrugt
  • Masser af revet ost
  • Hvad-som-helst

Forberedelser

Tænd grillstarteren med moderat mængde kul.

Skær de valgte ingredienser ud, og arranger så det er til at designe sin egen pizza

Rul dejen ud til passende mangekanter (evt. rund), og dæk til med et viskestykke. Bundende kan til at starte med IKKE stables, medmindre der er noget imellem (f.eks. bagepapir), så masser af bordplads er påkrævet!

Tilberedning

Fordel kullene over hele bunden af grillen i et tyndt lag. Hvis der er for mange kul, bliver pizzaerne nemt sorte.

Læg risten på, og placer pizzastenen i midten. Læg låget på, og lad pizzastenen blive godt varm.

Først bages pizzabundende på den ene side. Pas på med ikke at give dem for meget. Hvis grillen er meget varm, går det hurtigt.

Husk at beholde bagepapiret på pizzadejen, ellers klistrer de fast til stenen.

Put ønsket fyld på de halvt bagte pizzabunde, og placer dem på pizzastenen, en ad gangen. læg låget på, og vent 15-25 minutter - vær meget opmærksom!

Forberedelsestip

Når pizzabunden har fået den første omgang på grillen, kan de fryses ned Hvis man laver en stor portion dej den ene gang, kan man spare en del tid næste gang.

Alternativt kan dejen laves om formiddagen, og bages 10 min ved 160° i almindelig varmluftovn først. Så kan de stå i køleskab, og er klar til fyld og grill, når de skal bruges.

...

Hav en fortsat fantastisk god dag

Michael Bredahl Klinksgaard

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

10 GRATIS råd om din Weber grill ...
Polls
Hvordan fandt du os?
 
Michael Bredahl Blog
Privat blog