Når turen går til Frankrig, er der nogle gode ting du skal vide. Spørger du Google er svaret:
Møntfod
Euro (€) er ca. DKK 7,5 (eller 7,6 hvis du hæver, og regner bankgebyr med). Hvis du ganger med 8, og synes det er ok, er det billigt. Hvis du ganger med 8, og synes det er dyrt, bør du prøve at trække lidt fra, eller grib tlf og regn ud hvad det er nøjagtigt. Men den med 8 er ret god. Så ved du altid, at du har gjort en god handel, når du er tilfreds med prisen.
De steder vi har besøgt, har prisniveauet stort set været det samme som i DK, og måske en anelse under nogle steder. Især på Isle d’Oleron virker det som om, priserne er lavere end andre turistede steder.
Drikkevand
Drikkevandet er statskontrolleret, og kan sagtens drikkes. Det kan godt være, at hvis du havner på Jean Pierres vinmark (det vi kalder Lars Tyndskids mark) og rammer en lokal brønd, at du bør afholde dig fra at drikke det.
Alligevel har vi købt vand, og brugt det både til madlavning, kaffe, drikning og tandbørstning. Alene af den årsag, at det lokale vand er tilsat klor. Ikke noget der kan smages, synes jeg, så det er et lidt snobbet udgangspunkt, men når du åbner brættet på toilettet, eller tænder for bruseren, og får associationen af svømmehal, kan du godt få en tanke om at du hellere vil drikke købevand. Men det Franske vand kan drikkes, det har jeg og ungerne gjort, ingen problemer i det. Det er rent cykolo – hvad det nu hedder (psykologisk, sæfølig).
…
Forberedelserne er drømmene, rejsen er målet
Skriv et svar